Sponsorater og godgørende formål
Ligesom alle andre virksomheder, bliver vi jævnligt kontaktet af foreninger og hjælpeorganisationer der ønsker vores bidrag til netop deres gode sag, og selv om formålet er godt og fradragsreglerne fornuftige, kan ingen støtte alt.
For os er det vigtigt, at man som virksomhed føler et socialt ansvar. Lægger virksomheden en strategi for hvor stort et årligt beløb der doneres, til hvor mange formål og med øje for reklameværdien, kan dét at hjælpe andre i høj grad komme din virksomhed til gode.
For gaver til godgørende formål gælder, at årlige beløb mellem kr. 500 og kr. 14.000 (2008-tal) er fuldt fradragsberettigede. Beløb under eller over grænsen kan ikke trækkes fra.
Sponsorater, f.eks. en virksomheds udgift til fodboldtøj med logo, anses som reklame, og er derfor fuldt fradragsberettiget både hvad angår moms og skat, og der er ingen øvre eller nedre beløbsmæssig grænse.
Hos Secher & Partnere har vi valgt at støtte tre formål; Snekkersten Fodbold, Juniorgolf i Helsingør samt Red Barnet. Derudover har vi valgt at støtte op om arrangementer på Nordhavnen.
Klik på nedenstående links og læs mere...
|